Så er vi klar til sidste afdeling og finalen af Club La Santa Cup 2014

Kære alle,

Så er praktiske informationer vedr. sidste afdeling klar på hjemmesiden >læs dem på dette link< Bluemountain har fundet en ny spændende kombination af sporene i Blåbjerg, så vi håber på mange deltagere til finalen.

Bemærk at de skriver i info at vi skal køre startloop på sydvejen op, så alt parkering skal ske på nordsiden af Blåbjerg.

Husk også at vi har overalt præmieoverrækkelse for cuppen og samtidig udtrækning af rejsegavekort til Club La Santa på kr. 10.000 blandt alle deltagere, som er på pladsen til præmieoverrækkelsen.

Vi ses til et godt ræs i Blåbjerg

PS. Vi er allerede i gang med at tænke på cuppens fremtid, og vil gerne støtte andre klubber i nær-området med at lave disse nemme onsdagsløb, så har du et godt spor og en ide til en afdeling, så kontakt styregruppen for en snak om mulighederne.