Bemærk: nedenstående er info fra 2022. Vi opdaterer praktiske info ca. 8 dage før afdelingen køres. I kan forvente det er meget lig det du kan læse herunder, men der kan forekomme ændringer fra sæson tril sæson.
Praktiske informationer til 6. afdeling i Blåbjerg.
Ruten:
Ruten tager udgangspunkt i det blå og røde spor vest for Himmelvejen i Blåbjerg. Det er igen en ny kombination af sporene, hvor to sektioner køres modsat ellers er der retvendt kørsel derude. I vil blandt møde den flyvende hollænder, Lasses bjerg (Kirstens fald), hængekøjen, den lange, zigzag på Rævebjerget og skovhugger.
Ruten er 6,2 km, med ca. 115 hm pr. omgang.
Der køres omgange som normalt:
Sport – 4 omgange /
Motion 1 – 3 omgange /
Motion 2,
Damer og U/15 – 2 omgange.
Parkeringsanvisning:
Du bedes parkere i højre side af Himmelvejen, uanset om du kommer ad den nordlige eller den sydlige Himmelvej.
Stævnepladsen – start/mål og check-in:
Start og mål er på eventpladsen ved Syvstjernen, adgang fra eksempelvis Syvstjernevej på den nordlige Himmelvej. Her finder du også check in og nummer udlevering – og 10 min før start, orienterer vi omkring startprocedure og kører samlet til start. Der vil være et startloop på P. Gundersens Vej, hvor der køres over tidtagningen til start og derfra tæller omgangene.
Der er små præmier til podiet i alle klasser.
Toiletfaciliteter:
Der vil være toilet i startområdet.
Forplejning:
Der vil være et stykke frugt til alle deltagerne når de er kommet i mål.
På gensyn