Forfatterarkiv: info@mountainbikecup.dk

Finalen er kørt… Tak for i år

Kære ryttere og arrangører,

Så er finalen kørt, og vi må sige at der blev afsluttet med “maner”. Ruten, som var fundet til os, var meget kringlet og teknisk, og satte lige så meget fokus på kontrol, som på styrke. Tak til Jesper og Leif for at prøve noget nyt. Husk også at meget af det der blev kørt var “baglæns” og lidt udenfor ruten, så det er “no go” til hverdag i grusgraven!

Resultat står jo ret klart, og der er ikke mere vi kan gøre ved det, men nogle mener at familien Laumann skal tages ud af lodtrækningen næste år – Farmand vandt gavekortet i 2014 og sønnen Viktor vandt i år. Stort tillykke med det, og god tur til La Santa Sport.

www.deleuranfoto.dk

Victor Laumann – skal til Club la Santa Sport. Glad vinder af gavekortet!

Resultatet af finalen finder du >her< | Overalt resultatet af cuppen med en fratræk >her<

Billeder af afdelingen finder du hos >Rene Dueleran<

 

 

Overalt ranglisten ser sådan ud – forud for sidste afdeling

Der er jo en fratræk efter 8 afdelinger, men for at give jer en fornemmelse af hvor du står i klassementet, så har vi lavet denne rangliste med to fratræk, så den streger den sidste, som jo ikke er kørt – og den næst dårligste.

Er der lighed, så er det resultatet i sidste afdeling, som bryder ligheden. Er man lige der, så er det næstsidste osv.

Hent PDF dokumentet her:
CLUB LA SANTA MTB CUP ’15 – CUP on Lapio – Overalt efter 7 med 2 fratræk

Checken er “skrevet”…kom og hent den til finaleafdelingen

Velkommen til “Finaleruten”, som bliver en del anderledes end “normal” i grusgraven, en rute der bliver belønnet med gode præmier til vinderne.
Den bliver kørt med start og slut på den runde p-plads (ved den forsvundne lade), og man kommer rundt modsat på meget af ruten.
Den bliver ca. 6,1 km. lang, hvor der er en del tekniske pas, finurlige sving og anderledes nedkørsler. Der er toiletforhold på p-pladsen, hvor nummerudlevering også finder sted, og der er igen 1 stk. frugt pr. deltager.
Da det er sidste afdeling, er det også den afgørende afdeling, så mød talstærk op, så vi kan få et super løb.
Husk også på, at det er denne dag, hvor vinderen af overalt cuppen og Club La Santa gavekortet skal findes, og dette kræver at man er tilstede på pladsen til præmieoverrækkelsen..

Så er vi klar til finalen..

Så er vi klar til finalen af Club La Santa Montainbike Cup 2015. Det har været en god sæson, med masser af gode løb, og vi fornemmer at rytterne er tilfredse. Vi kunne naturligvis godt tænke os lidt feedback på serien, så send gerne jeres kommentarer til de lokale arrangører eller til info@mountainbikecup.dk, så vil vi tage det med på vores evalueringsmøde senere.

Men vi er klar til på onsdag, og praktisk info finder du >her< – som i kan se på foto, så har regnen været hård ved området, men vi satser på at vi kan omlægge sporet, så vi ikke fanges i en kløft…

Tilmeldingen finder du >her< og resultat for finalen finder du >her<
Og cup overalt resultatet finder du >her< – husk at den fratrækker dårligste resultat

Blåbjerg viste sig fra sin bedste side..

Endelig kom sommeren – kort og intens, den satte sit præg på klitplantagen, der pludselig var blevet ret sandet. Peder og Company tog affære, og sammen med det sidste døgns ”skybrud” betød det, at vi til aften havde et perfekt underlag J

120 MTB-ryttere stod til start og tog med et smil kampen op mod bakkerne, og nogen fik måske lagt for hårdt ud, der blev kørt stærkt. Katrines Place har før været med i La Santa MTB Cuppen, men to gange op ad Rævebjerget og den zig zaggede nedkørsel var ny og for de fleste en positiv udfordring. Om ruten sagde deltagerne ”hård”, ”fantastisk”, ”fed” og sågar ”mega fed”. Der blev kæmpet til stregen, og selvom visse podieplaceringer faldt lidt anderledes ud, fik aftenens løb ikke nogen større indflydelse på nuværende Cup resultater.

På glædelig gensyn til den store finale i Grusgraven i Varde den 9. september.

Resultaterne finder du >her< – Check også at du kun står som en rytter i cup resultatet, hvis du er cup tilmeldt. Er du enkelt afdelings rytter, så tæller du ikke korrekt i cuppen.

De bedste sensommerhilsner

Bluemountain-MTB

Aftenens podieplaceringer blev:

B&U U/15 år

  1. Kasper Olsen, Varde Cykelklub
  2. Marc Lodberg Wollesen, Varde Cykelklub
  3. Mikkel Aagaard Schmidt

Motion 2 Herre

  1. Tommy Poulsen, Tistrup Cykelmotion
  2. Tommy Stærkjær, Varde Cykelklub
  3. Holger Beck Andersen, MTB Ribe

Damer

  1. Janni Spangsberg Schori, Varde Cykelklub
  2. Camilla Knudsen, Varde Cykelklub
  3. Vibeke Vermehren, Varde Cykelklub

Motion 1 Herre

  1. Rene Plauborg, Varde Cykelklub
  2. Søren Mikkelsen, Bramming IF Motion/Team Skjern Bank
  3. Hans Henrik Puggaard, Team Lågeshoppen/Uhrskov-vine.dk

Sport Herre

  1. Ketil Nordestgaard, Varde Cykelklub
  2. Christian Sloth Christensen, Varde Cykelklub
  3. Christian Duus Storgaard, Varde Cykelklub