Club La Santa Bike Goat Award 2013

Filmindustrien har det, musik branchen bruger det – ja, alle aktiviteter med respekt for sig selv har en Award – så det er vel helt naturligt at vi også skal vælge vores cykel ”helt”.

Bike Goat  Award 2013, er en hyldest til vores mountainbike, som uanset vind, vejr og årstiden giver os sved på panden og en masse gode oplevelser.

Kom ud og vis os din respekt for din cykel – iklæd den et ”look” som du mener den har fortjent, og deltag i konkurrencen. Vinderen af året Bike Goat Award er den mest kreative udsmykning, som vi finder ved en fair afstemning, som alle kan deltage i. Stemmesedlen udleveres ved check-in sammen med dit startnummer, og stemmen skal afleveres samme sted før løbet. Vinderen afsløres efter løbet.

Vi har ingen regler for kreativ udsmykning, men juryen ser gerne at udsmykning kan gennemføre et helt julerace i Bordrup. Hvis du lige står og mangler lidt kreativ udsmykning, så kan juryen anbefale at du køre med juletræspynt – men UDEN juletræet.

Kom frisk til Bordrup og del din hyldest til din cykel med os andre – vi kan altid bruge et godt grin J

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.