Flot dag i grusgraven, og et rutevalg, som får meget ros. Den var lige i skabet. Tak til Peter & Martin for at stå for denne afdeling i samarbejde med Varde Cykelklub.
Både sporet, vejret og ryttere viste sig alle fra deres bedste side. Kort sagt blev der kørt godt og grundigt ræs i alle klasser, og med en rute der både indeholdt tons og teknik, må det forventes alle fik trænet lårbasser og teknisk snilde.
Tak til alle der hjalp med opsætning, tid/teknik og ikke mindst nedtagning. Uden en masse frivillige hænder var det ikke klappet og klaret så effektivt.
De bedste hilsner
Varde Cykelklub
Resultaterne er klar på >link<
Tilmeldingen til 3. afdeling i Bordrup er åben >tilmelding<