Vi er klar til første afdeling..

HALLØJ  ALLE MED BREDE DÆK OG TRANG TIL HØJ PULS, SÅ ER DET TID TIL MUDDER OG GRANNÅLE MELLEM TÆNDERNE

1. afdeling af cuppen køres i Bordrup Plantage den 17. april, og Oksbøl Cykel Team er klar ! …. Bordrup Plantage er klar ! …… Er du klar ?

Uanset om du først nu er ved at pakke din mountainbike ud, efter en lang vinterpause – eller allerede er i topform til den kommende sæson – så er du velkommen, for alle kan deltage.

Kong Vinter er ikke helt væk endnu, men det lover vi at den er den 17.april. Vi har lavet en rute på ca. 7 km, en cocktail med flow, tekniske singletracks og lidt bjerge. Og du kan glæde dig !  Vi har pakket sporet i Bordrup ind i en helt ny indpakning. Ruten bliver en kombination af de velkendte spor, som køres både i den normale kørselsretning og i mod den normale kørselsretning.

Alle praktiske informationer findes under afdeling #1 >På dette link<

Vi glæder os til at se dig.
Oksbøl Cykel Team
Søren Sidevind