Tjæreborg MTB Track – “Den nye pige i klassen”

Alle havde nok sat forventningerne op efter noget nyt og spændende, da Tjæreborgs MTB Track blev en del af Club La Santa Cuppen. Vi mødte op torsdag eftermiddag, og blev modtaget af et super velsmurt setup, og mærkede en energi fra folkene i klubben, som ligesom signalerede “Velkommen, venner – nu skal i bare se løjer, hvordan velbygget track og en god organisation kan gøre folk glade”

Selve løbet fungerede godt. Der er ikke mange overhalings muligheder, og selve sporkorridoren er lidt smal til den fart de forreste sport ryttere kører med, men der var stor enighed om at de mange sving var velbygget og gav det flow, som vi ofte mangler på sådanne ruter med 987 sving på 6 km. Vi oplevede ikke den klassiske “stop and go” som ofte ses på ruter, der designes helt fra bunden.

Overhalingerne af omgangsryttere blev lidt presset i enkelte situationer, men vores meldinger går på at alt virkede i god forståelse og begge parter holdt den “gode stil” på sporet, så tak for det!

Tjæreborg Cycling i er gode! Vi kommer gerne igen…

Vi holder nu sommerferie i cuppen, og starter igen den 10. august, hvor der køres i Nymindegab.

  • Resultater fra Tjæreborg >her<
  • Cup resultatet efter 5. afdelinger >her<
  • Tilmelding til 6. afdeling i Nymindegab >her<